Skotsk whisky er formelt inddelt i seks regioner: Speyside, Highlands, Lowlands, Islay, Campbeltown og Islands. Inddelingen er delvis geografisk og delvis historisk-juridisk, og selv om regionale karaktertræk er blevet mindre skarpe i den moderne æra, giver regionerne stadig en meningsfuld ramme for at forstå skotsk whisky.
Speyside er den mest destilleritætte region i Skotland og huser næsten halvdelen af landets aktive maltwhisky-destillerier. Området omkring floden Spey og dens bifloder rummer historiske navne som Glenlivet, Glenfiddich, The Macallan, Aberlour og Balvenie. Speyside-whiskyerne er typisk kendt for deres frugtige, elegante og ofte sherry-modnede karakter.
Highlands — det store område nord for den geografiske Highland Line — er Skotlands største region målt i areal. Karakteren er så varieret, at det næsten er misvisende at tale om en fælles Highland-stil. Fra kystnære destillerier som Oban og Old Pulteney til indlandsdestillerier som Dalwhinnie og Glenmorangie spænder Highlands hele smagsspektret.
Lowlands udgør Skotlands sydlige lavlandsregion, hvor de tidligste storskala-destillerier voksede frem i det 18. og 19. århundrede. Lowland-maltwhisky er traditionelt let, blomstret og mildt tørret — en stil, som blev formet af regionens milde klima og dens historiske vægt på tredobbelt destillation. Auchentoshan er et af de få tilbageværende destillerier, der stadig arbejder på denne måde.
Islay er kun 25 kilometer bred, men rummer en af verdens mest karakterfulde whiskykulturer. Øens dybe lag af tørv og dens udsatte kystlinje har givet Islay-destillerierne — Ardbeg, Lagavulin, Laphroaig, Bowmore, Bunnahabhain, Bruichladdich, Caol Ila og Kilchoman — deres berømte røgede, medicinske og salte karakter.
Islay er kun 25 kilometer bred, men rummer en af verdens mest karakterfulde whiskykulturer.
Campbeltown var engang det største whiskysæde i Skotland med over 30 destillerier i sin storhedstid. En række kriser i mellemkrigsårene — økonomisk nedgang, kvalitetsproblemer og forbudstiden i USA — reducerede regionen til blot tre aktive destillerier: Springbank, Glen Scotia og Glengyle. Campbeltown-whisky er typisk kendt for sin salte, tunge og ofte let tørvede karakter.
Islands er ikke en formelt anerkendt region i skotsk whiskylovgivning — juridisk hører øerne under Highlands. Men i praksis omtales øerne uden for Islay ofte som en selvstændig kategori. Destillerier som Talisker (Isle of Skye), Highland Park (Orkney), Jura, Tobermory (Mull) og Arran har hver deres distinkte karakter, ofte præget af havluft og delvist tørvede malter.
Regional karakter er ikke længere så absolut som i det 19. århundrede. Moderne destillerier eksperimenterer med teknikker og fadtyper på tværs af regioner, og globaliseringen af smag har medført konvergens. Alligevel giver regionerne stadig en historisk og geografisk ramme, der hjælper drikkeren med at orientere sig i den skotske tradition.