Få begreber i whiskyverdenen skaber så meget forvirring som distinktionen mellem single malt og blended whisky. Misforståelser er udbredte selv blandt regelmæssige drikkere, og debatten om hvilken stil der er den ædleste, har præget whiskyfaglig litteratur i mere end et århundrede.
En single malt er defineret som en whisky, der er fremstillet af 100 procent maltet byg på ét enkelt destilleri. Ordet single refererer altså til destilleriets antal — ikke til fadet eller batchet. Det er derfor helt sædvanligt, at en single malt-flaske indeholder en blanding af whisky fra hundrede eller flere forskellige fade fra samme destilleri.
Single refererer til destilleriets antal — ikke til fadet eller batchet.
En blended whisky er en blanding af maltwhisky fra flere destillerier med grainwhisky, som typisk er fremstillet af hvede eller majs i kolonnebrændere. Grainwhisky er lettere og mere neutral end maltwhisky og fungerer som en jævn base, som blenderen kan bygge sin komposition på. Blended whiskies udgør stadig den overvejende del af verdens whiskysalg.
Blended whisky er ikke en moderne opfindelse. Den opstod i midten af 1800-tallet som en kommerciel og æstetisk innovation. Andrew Usher, en Edinburgh-baseret spiritushandler, krediteres ofte for at have skabt den første kommercielt succesfulde blend i 1860'erne. Kombinationen af den karakterfulde maltwhisky og den lettere grainwhisky gav en mere tilgængelig og konsistent spiritus.
I det 20. århundrede blev blended scotch verdens mest udbredte spiritus, og mærker som Johnnie Walker, Chivas Regal og Ballantine's blev globale symboler. Single malt-flasker fandtes i mindre skala, primært som lokalt salg omkring destillerierne selv.
Fra 1980'erne og frem oplevede single malt-kategorien en betydelig renæssance, delvist takket være Diageos Classic Malts-kampagne fra 1988. Kampagnen fremhævede seks destillerier — Glenkinchie, Cragganmore, Talisker, Dalwhinnie, Lagavulin og Oban — som repræsentanter for hver deres skotske region og introducerede international opmærksomhed på begrebet regional karakter.
Der findes en udbredt myte om, at single malt er kvalitativt overlegen blended whisky. Denne opfattelse er misvisende. Et godt blend kræver ekstraordinær ekspertise i blending — nogle betragter master blenderen som whiskyverdenens sande kunstner. Store blendede whiskies som Johnnie Walker Blue Label eller Compass Box' Hedonism er udtryk for håndværk på højeste niveau.
De to stilarter er komplementære snarere end konkurrerende. Single malt fremhæver ét destilleris karakter i sin renhed. Blended whisky demonstrerer, hvordan flere destilleriers udtryk kan sammensættes til noget nyt. Begge tilgange er del af whiskyens historiske og kulturelle rigdom.