Ingen anden skotsk region har et så entydigt smagsdefineret ry som Islay. Denne 25 kilometer brede ø ud for Skotlands vestkyst er blevet synonym med den kraftigt tørvede, medicinske og salte whisky, som samler både lidenskabelige tilhængere og ivrige modstandere.
Islays geografi forklarer meget af dens karakter. Øen har store lag af tørv — sammenpressede plantematerialer, der har akkumuleret over tusinder af år i det fugtige atlantiske klima. Tørv har historisk været brændstof på øen, hvor træer er sjældne, og dens brug til at tørre maltbyg har givet Islay-whiskyen sit umiskendelige røgede signatur.
Tørven er øens historiske brændstof — og dens whiskysignatur.
Otte aktive destillerier producerer whisky på Islay i dag: Ardbeg, Lagavulin, Laphroaig, Bowmore, Bunnahabhain, Bruichladdich, Caol Ila og Kilchoman — sidstnævnte det første nye destilleri på øen i 124 år, da det åbnede i 2005. Historisk har antallet været meget større; små, ofte ulovlige destillerier prægede øen langt op i 1800-tallet.
De tre sydlige destillerier — Ardbeg, Lagavulin og Laphroaig — er kendt som Kildalton-destillerierne efter det gamle kirkelokum i området. De ligger tæt på hinanden langs sydkysten, hvor de i næsten to århundreder har produceret de mest kraftigt tørvede whiskyer i verden. Alle tre bruger malt med en tørverøg (målt i phenoler) på 40 til 55 parts per million — flere gange højere end de fleste andre skotske malter.
Nordøens destillerier har en anden karakter. Bunnahabhain, der ligger på øens nordøstlige kyst, producerer en typisk utørvet whisky med kraftig maritim salinitet. Bruichladdich, genopstartet i 2001 efter mange års stilstand, producerer både utørvede og ekstremt tørvede udtryk. Bowmore, øens ældste registrerede destilleri fra 1779, indtager en moderat tørvet position.
Islays smugleritradition var stærk gennem hele det 18. og 19. århundrede. Øens afsides beliggenhed og labyrintiske kystlinje gjorde den ideel for ulovlig destillation langt fra excise-inspektørernes rækkevidde. Mange af de moderne destillerier begyndte som lovliggørede versioner af tidligere illegale operationer efter Excise Act af 1823.
I det moderne århundrede er Islay blevet et pilgrimssted for whiskyentusiaster. Den årlige Fèis Ìle-festival i maj tiltrækker besøgende fra hele verden, og øens permanente befolkning på omkring 3.000 lever i høj grad af whiskyproduktion og den tilhørende turisme.